I slangens bug en gøg blev undfanget, så snu var slangen, listig, klog. Med sto...

I slangens bug en gøg blev undfanget, så snu var slangen, listig, klog. Med stolthed, tavs og frygtindfanget, gled ned i hulen, skjult og drog. Et slør for øjet, uro i hjertet, foran den lå en fjerklædt skat. "Nej!" hvæsede den, hårdt forsmertet, og flygted bort mod dagens nat. En lille note må vi bringe, for slanger har en gud, så sandt. Dog ej i himlens høje ringe – en underjor...